The Authentic Athen marathon, lyder godt i mine øre når man nu godt kan lide at løbe den distance.
Vi spoler lige tiden tilbage til foråret, hvor Ole Thorning Jacobsen og jeg havde sat hinanden i stævne på en lille beværtning i Roskilde for at drøfte en tur til udlandet, for at løbe et marathon. Der gik ikke ret lang tid inden at Athen marathon var en beslutning der stod fast og vores planlægning af turen begyndte allerede ved fadøl nummer 2 🙂
Ole stod for tilmeldingen af marathon og jeg fik lejet en lejlighed igennem AirBnB som iøvrigt var helt vild skøn, mere om det senere. Men for lige at gøre tilmeldingen færdig, kan jeg til de nysgerrige meddele, at for at komme til at løbe den oprindelige rute fra byen Marathon til Panathinaikos Stadion som er det gamle olympiske stadion, plus deres officielle marathon løbetrøje (som er meget LIDT flot) og en medalje der er stor og tung (super fed), koster det kun 355 kr. Kan til sammenligning meddele at København marathon koster 675 kr. og 725 kr. hvis du er lidt sent på den.
Vi skulle afsted fredag middag mod Athen og alt var godt planlagt hjemmefra. Efter vi varlandet skulle vi med metroen fra lufthavnen mod Athen, og der havde vi en aftale med Vassilios, værten til lejligheden at vi skulle skrive til ham når vi var på vej, og så ville han modtage os på Syntagma station, som er en af de største metro stationer og som ligger 10 min. gang til vores lejlighed. Lejligheden ligger på 2. sal i den gamle bydel og midt i Athen centrum. Billeder kan være taknemmelige, men hold da op hvor var den lækker den lejlighed. Vassilios fortalte lige de praktiske ting omkring lejligheden, og hvad retning de forskellige seværdigheder og godkendte spisesteder lå, og så var det ellers bare at begynde at nyde udsigten til Akropolis som lå lige ud fra vores terrasse. Da aftensmaden var indtaget (gÿros og fadøl) var det tid til at sige godnat, da en dejlig lang lørdag ventede os.
Lørdag morgen var det tidligt op, men det er ikke problem når man står op til sådan en udsigt….
Vi havde planlagt en lille løbetur på 5 km, bare lige for at få gang i benene efter en lang rejsedag. Ole havde planlagt en tur på sit løbe ur som vi skulle følge, og det gik som sådan også okay, vi løb bare den modsatte vej som vi havde tænkt og de steder vi ville se kom ikke rigtigt, før vi lige pludselig stod foran det gamle olympiske stadion, præcis der hvor målet var til marathon 🙂 vi kom rundt på de 5 km og at løbe i sådan en storby er en fed måde at opleve byen på, der dukker hele tiden noget op, og det gjorde der også på vores lille tur 🙂
Vi skulle jo også have et startnummer, og til sådanne store marathon er der altid en løbe expo, og hvor man henter nummer og så er der alverdens små shops hvor man kan købe løbeting, og der skal man altså passe på ikke at det løber af med en, for så kan det blive en dyr tur 🙂 Vi fik hentet startnummeret og trampet os igennem expoén. Vi havde taget bussen ud til expoén som lå ca. 6 km væk i den gamle olympiske bryder hal, så bussen skulle vi selvfølgelig også have hjem…. den gik bare ikke lige efter planen, men hjem kom vi da.
Da vi var ude på vores morgen løbe tur, skete der det værste der kunne ske for en mand der løber efter puls, der var ikke mere batteri på Ole´s pulsbælte, så da vi kom hjem i vores lokal område som var midten af Athen gik jagten ind. Batteriet blev fundet i den lokale El-gigant og så skulle vi bare finde en der kunne skrue dækslet af pulsbæltet, da der sidder 4 små skruer og vi havde glemt vores overlevelses sæt. Alt gik op i en højere enhed, da det lykkes at finde en meget flink græker der var urmager.
Danmark og Irland skulle spille den første kval kamp til VM lørdag aften. Vi havde ellers planlagt at se den på en pub, men den plan blev lavet om da vi så mest fornuft i at komme ud at spise og så hjem at slappe lidt af inden det blev nattid, for vi skulle forbandet tidligt op næste morgen og når ja, der var lige det marathon der skulle løbes, derfor var det måske ikke pisse smart at mit løbeur havde rundet over 20.000 skridt fra lørdagens sightseeing.
Søndag var det race day. Det var det hele turen gik ud på, det vi havde ventet på i et ½ år, nu var tiden kommet. Os begge har vores egne sære ritualer på sådan en dag. Ole havde sin egen havregryn +sukker med i en pose, og jeg havde været på indkøb i den lokale for at finde min nutella, så jeg kunne få mit hvide brød med chokolade. der kørte “løbe” busser ud til startområdet hele morgen eller det vil sige fra klokken 05:00 til 6:45. Alle de busser kørte fra forskellige punkter i Athen og vi havde fundet vores og vi kunne nu sidde og slumre en time tid 🙂
Start området er som sagt i byen Marathon, eller på en anden måde, ude på lang tyndski… mark. Der var nu fragtet et sted mellem 15.000 og 18.000 løbere ud på landet i bus og biler 🙂 Vi kom derud ca. 75 min. før start og vi begyndte at gøre os klar, det var ved et autoværn midt på vejen og lidt sydlandsk for der var meget få skraldespande og faktisk lidt af noget svineri.
Jeg skulle starte i Startblok 3 og Ole i startblok 7 som var 15 minutter efter mig. Vi havde sagt god tur til hinanden og vi ville først møde hinanden igen i Athen. Jeg var kommet ind i startblokken og pludselig var der en anden dansker der klappede mig på ryggen, vi fik ventetiden til at snakke lidt om løbet. Noget jeg aldrig har prøvet før et løb, var at der skulle en lille hilsen til den høje herre oppe i himlen. Først på græsk og derefter på engelsk. Jeg sprang det med bederiet over, og tænkte at det nok skulle gå 🙂
Træningen op til løbet hjemme i DK var gået okay, jeg havde fået løbet nogle gode ture og også en del med lidt tempo på, så jeg var faktisk optimistisk og troede på at jeg kunne komme ind omkring 3:30. Problemet var lige de der bakker på ruten. Jeg har normalt ikke noget i mod bakker, men da vi kørte i bus ud til start var det på ruten, og der fik jeg syn på sagen og hvis jeg skulle ned i 3:30 kunne jeg godt se at jeg skulle stramme ballerne.
Starten gik og jeg lagde ud i ca. 4:55 pr. km og det ville være en sluttid på lidt under 3:30. Inderst inde viste jeg godt at barren var sat for højt, jeg havde tunge ben og ja mit morgen toiletbesøg var heller ikke optimalt som det plejer at være, og så skal man måske også bare være realistisk med at formen ikke var der til 3:30.
De første 10 km er helt flade, og så tager den til. for de næste 21 km der går det opad, hvor man så kan trille ned de sidste 11 km ind til mål i Athen. Hvad angår depoter var det helt vildt. Den første kom efter 5 km og så var de der hver 2,5 km hele vejen ind. Da vi nåede den første efter 5 km, så jeg til en stor overraskelse at det var ½ liter vandflasker der blev delt ud. Hold da op et svineri!! Der lå plastik flasker over alt, og det var ved alle depoter. Jeg kunne heller ikke selv andet taget nogle slurke som jeg plejer, og så til højre med flasken, tror kun det var en håndfuld skraldespande jeg fik set, så der må have været travlt med oprydningen bagefter.
De første 15 km lå jeg ca. til den sluttid på de 3:30 men den begyndte at blive en del hårdere allerede ved de 10, så tempoet gik automatisk ned, og nu blev det en realitet at nu skulle jeg finde ind i et tempo der ville passe hele vejen ind, så jeg ikke brændte sammen. Jeg kunne mærke at de små djævle begyndte at sende negative signaler, så ved 20 skulle jeg pludselig tisse, fra 20 til 35 tror jeg at jeg skulle løsne mine snørebånd 4-5 gange, da jeg følte at mine fødder hævede så jeg ikke kunne være i skoene. Man begynder også at regne på hvis nu jeg bare lige lunter lidt hvad bliver tiden så, og man er faktisk ligeglad med alt det man havde sat sig ind i hovedet inden start. Lige på det tidspunkt ville man være nam nam for en hjernevrider.
Ved de 37 og 5 km tilbage, kunne jeg mærke at målet lå lige fremme for (når ja det gør det jo) men nu var der lys for enden af tunnellen, vi var kommet ind på de store veje i Athen og der var kommet lidt flere publikum.
Den sidste km er (næsten) altid super fedt, men at løbe i Athen på den oprindelige rute og så lige dreje om hjørnet, løbe ned af en stor Alle´men sindsygt mange mennesker, for så at løbe ind på det gamle olympiske stadion, det var stort…. og det træk noget i maven . Yesss Athen marathon “DONE” Tiden blev 3:44:29 og da jeg rundede den halve marathon, havde jeg købt den tid lige på stedet.
Inden Ole og jeg kom til Athen marathon, havde vi læst at selve ruten måske ikke var så spændende, ligeud det meste af vejen, og ikke så mange publikum. Det kan jeg kun tilslutte mig. Vi startede langt ude på landet og der var langt imellem byerne og det var = men INGEN mennesker, så kom der selvfølgelig nogle små byer indimellem hvor der stod en del, men det sluttede hurtigt. Så ja det var ikke skide spændende, men jeg ville ikke have været for uden. Det var en super tur, og en fantastisk oplevelse.
Næste oplevelse i udlandet med løb er booket, og det bliver et bjergløb i Tyrkiet til marts 2018, og der har de ikke så små bakker som i Athen……..DE ER MEGET STØRRE!!
Vi ses 🙂 Per