Indkaldelsen var kommet i E-boksen at jeg skulle stille til kontrol d.5 oktober i stråleterapien på Næstved sygehus. Når indkaldelsen kommer, sker der som regel noget psykisk, det har jeg ihvertfald erfaret på mig selv, men også hørt fra mange andre der har en kræft diagnose.
Men selv om psyken spillede et pus, syntes jeg også at kontrollen kom belejligt . Jeg havde siden sidste kontrol fået nogle problemer med min tunge, plus at jeg havde gået og været lidt omtumlet/svimmel.
Majbrit var taget med igen til kontrollen, og jeg havde forberet mig og skrevet ned hvad jeg skulle spørge og sige til lægerne, så nu skulle det bare overstås. Inde ved den varme stol er der 2 læger, og en sygeplejeske. Jeg starter med at blive vejet som ikke er noget problem, og så bliver der spurgt om hvordan man har det, jeg nævnte det med tungen og svimmelheden, deres ansigtudtryk ændrede sig med det samme hos alle 3.
En grundig undersøgelse uden på ansigtet og i munden gik fint nok. Nu var det så tid til at få mit “elskede” bronkospi ned igennem næsen videre til halsen og svælget. Et bronkospi er sådan en lille lækker blød kikkert slange jeg snart har prøvet så mange gange, og jeg hader den så meget hver gang, plus der er nogle læger der er dårligere til at føre sådan et stykke slange end andre, og den læge der var på stuen den dag var ikke skide god. Kameraet var nu kommet forbi drøblen og ned til mine stemmebånd og roden af min tunge. Der bliver kigget grundigt og de er ikke i tvivl, der bliver snakket lidt intern og man prøver så godt man kan at høre efter, samtidigt med at man tænker, “hvad har de fundet”.
Op med kameraet og meldingen kom med det samme, du skal scannes. Der er noget med dit stemmebånd og tungebånd vi skal kigge mere på. Vi er heller ikke glade for din tunge og din svimmelhed. Du skal MR scannes CT og PET scannes. Det skal lige nævnes at jeg efterfølgende har fået at vide, ingen af de 2 læger er øre-næse-hals læger, og ved en kontrol af en kræft patient som mig med hoved/hals kræft, skal der være sådan en læge som samarbejder med onkologisk afd. i Næstved. Det skete der bare ikke ved min kontrol torsdag d.5 oktober.
Turen hjem til Roskilde var lidt lang med bekymret tanker, men med snak går det altid lidt bedre. Søndag morgen d.8 oktober tikkede der en sms ind at jeg skulle møde ind til scanning tirsdag d. 10 oktober. Puha en søndag får man besked hvorfor det… Fuck man kan lege med sin psyke.
Tirsdagen kom og jeg kørte selv afsted tidligt om morgen, det var MR scanningen til at starte med, imens jeg blev scannet som ville vare en ½ times tid ville hun finde ud af hvad jeg skulle bagefter. Da der mangler 5 min af scanningen skal jeg have noget kontrast i årene, og sygeplejersken nævner at CTog PET er blevet aflyst i fredag 6. oktober, hmm det kunne jeg ikke forstå da jeg ikke havde hørt noget, det første jeg hørte fra dem var min sms søndag morgen.
Da hun forsætter samtalen med at min scanning er akut-akut og jeg skal udredes med det samme af lægerne, bliver nervøsiteten ikke mindre, og hun forslå at jeg tager ned på stråle afd. og der skal jeg bede om et svar med det samme… FUC… tænker jeg, det er noget lort det her. Mig ned til stråle afd. og hun slå mig op “ja det kan jeg godt se det skal gå stærkt” jeg ringer lige til scanningen og høre hvornår de er klar. Og svaret er inden for en time.
Så kommer det næste problem, for der er ingen lægetider, da jeg er akut, men de kan måske presse mig ind imellem 2 tider om en time eller 2, men de kan ikke love mig noget så det kan også være jeg slet ikke kommer ind, ellers kan jeg komme derned dagen efter, eller få svaret på telefon dagen efter. Da de ikke kan love mig noget som helst, trækker jeg en streg i sandet. Jeg er forberedt på det værste, i ringer bare i morgen efter klokken 12, da jeg skal på Køge sygehus med mine stråleskader. jeg køre hjem nu.
Tankerne går, men jeg kommer hjem og løber en tur for at prøve at bearbejde det, det lykkes ikke. Da jeg er på vej i bad ringer min søster og vi snakker om tingende, og mens jeg snakker med hende banker det på telefonen. Jeg kunne kende nummeret, og allerede der når tankerne at tænke, hvorfor ringer de allerede? jeg tager telefonen og siger mit navn og bliver mødt med stor latter fra vedkommende der ringer, jeg bliver nød til at sige mit navn igen, da der kommer svar, ja det er overlæge ………… (jeg ved hvem det er) du ville gerne have at vi ringede til dig. Jo tak det var da det jeg aftalte med sekretæren, men troede først det var i morgen. Og svaret var: hvorfor har du givet os et forkert telefon nummer…. og nu kan jeg godt mærke at jeg skal stramme mig op, ellers ville jeg komme til at sige noget dumt. Men jeg nævner at jeg ikke har givet noget telefon nummer, og de selv må have fundet det.
Samtalen forsætter, og overlægen snakker om den MR scanning jeg tidligere i dag havde fået. De kunne ikke rigtig blive kloge på den, men som udgangspunkt var den okay. Det ville sige at i det gamle kræft område var der ikke noget at se, men det som lægen havde skrevet på journalen om torsdagen til den normale kontrol gav ikke nogen mening med det jeg var MR scannet for.
Men jeg ved du skal til Køge i morgen siger overlægen, kan du så ikke bare kunne få dem til at kigge på det.. Jeg siger til hende at det er med stråle skader jeg skal til Køge med og det som sådan ikke har noget at gøre med det andet, men hun siger bare at jeg skal sige at det har hun sagt at de skal.
Jeg nævner for hende om hun mener det hun siger, og det gør hun. Du skal bede dem om at kigge dig igennem og kigge på dine journaler fra torsdag og MR scanningen i dag og så sige at jeg har sagt det. Hold kæft sagde hun det da jeg lagde røret på….I skal bare vide når man står i lort til halsen, retter man som regel hælene sammen og makker ret, men dem som kender mig rigtig godt, ved også godt det ikke altid sker, men under mit kræft forløb har jeg altid makke ret 🙂 Jeg kunne bare ikke tror på det hun sagde 🙁 et er at blive mødt med latter, og så samtidigt få at vide som det første, at jeg har givet dem et forkert nummer. Jeg var/er rystet om det!!
10 min. efter jeg havde lagt på, ringede sjovt nok Køge sygehus, men det var om jeg havde lyst til at komme lidt tidligere, for at nogle lægestuderene kunne kigge på mig og 3 andre, og selvfølgelig ville jeg det. Men jeg nåede også lige at nævne om de havde tid til at kigge på mig ud over det jeg rigtigt skulle derned for, for det havde jeg jo fået at vide jeg skulle spørge om, og svaret var “sådan noget lader vi ikke passere”
Jeg kom på Køge dagen efter og Majbrit var med igen, Vi var kørt tidligere da jeg skulle op til de læge studerende. Til stor overraskelse blev jeg allerede kaldt ind til overlæge Thomas inden jeg havde fået sat mig ned. Thomas er overlæge på Køge i øre-næse-hals og det var ham der kontrollere mig til den sidste kontrol 6 måneder tidligere i Næstved
Der er noget med du blev MR scannet i går Per, og du har fået at vide vi skal kigge på dig? ja men det er jo ikke det jeg skulle her ned for. Bare rolig, når du kommer tilbage fra studenterne, får du en grundig undersøgelse og selvfølgelig også den behandling for dit freys syndrom du var kommet for.
For at komme til en enden af alt det her. Jeg blev frikendt de næste 6 måneder af Thomas og hans grundige undersøgelse, Majbrit og jeg var en meget lykkelige da jeg kørte fra Køge sygehus, men også 2 stykker der er ramt på følser og psyke, og det går ikke over dagen efter 🙁
Prøver lige at ridse nogle ting op her:
Overlæge Thomas har jeg haft før til kontrol på Næstved Sygehus, så jeg viste hvor kompetent han er.
Jeg er rystet over den overlæge fra Næstved, både det man møder latter i telefonen når man nu skal snakke alvorligt og personen i den anden ende er på røven
Jeg har fået sagt min mening om overlægen … fra Næstved, jeg har haft hende mange gange under mit stråleforløb, så det kommer ikke som en overraskelse.
Nu betegner jeg mig selv som en ung frisk mand i den gode alder, jeg kommer bare til at tænke på hvordan pokker takler andre sådan noget her, jeg var utroligt langt nede i en uge, og det tager altså også lidt tid at komme sig oven på det her.
Jeg har altid sagt under mit forløb, at jeg intet havde at sætte på vores sundheds system, og det står jeg som sådan stadig ved. Men der er sgu kommet nogle ridser i lakken.
De læge studerene var super gode og super fedt at hjælpe dem videre i deres studie
Historien var lidt lang, men jeg havde bare behov for at den hele skulle ud 🙂
DEL GERNE..