Om få dage er sommeren forbi, og det dejlige efterår starter. Der er nok nogle der siger at det har været efterår hele sommeren 🙂 og ja det kan der jo være noget om, men vejret kan vi ikke lave om på.
Niclas, Majbrit og jeg selv havde dejlige 14 dage på Kreta hvor vi havde sommer, sol samt saltvand, men faktisk også regnvejr og blæst i 2 ½ dag.
Når vi kommer hen mod sommerferien/og i sommerferien plejer der at komme lidt flere km i trænings kalenderen, og det startede også sådan igen i år. 2 af mine kollegaer og gode venner Martin og Palle havde udset os at uge 26 der skulle vi op på 100 km, det har jeg prøvet flere gange, men det var ved at være et godt stykke tid siden. Det var som sådan lige meget hvordan vi gjorde det, men vi havde aftalt at løbe på arbejde om morgen og selvfølgelig hjem igen om eftermiddagen. Nu er det sådan at vi møder klokken 06:00 så vi lagde fra Roskilde 04:45 og det viste sig næsten at det var det hårdeste den uge at stå så forbandet tidligt op. Palle blev desværre skadet på hjemturen på dag 2, Martin og jeg forsatte og fik faktisk løbet de 100 km fra mandag morgen til fredag morgen, det var vildt fedt lige at prøve igen og der kom mange gode flashback og gode tider at tænke tilbage på 🙂
Når vi er på ferien er jeg næsten ude hver morgen og på Kreta var ikke anderledes. Og jo lidt alligevel for vi skulle i Samaria kløften og det var på en gå tur!!! Majbrit og jeg havde prøvet turen før for mange år siden, og nu er Niclas blevet så stor, at selvfølgelig skulle han tvinges til at se hvad hans mor og far havde gjort af bedrifter i de tidligere år 🙂
De første 4 km af Samaria kløften er 4 km nedstigning og det er faktisk noget rigtig møg at gå på eller det er hele turen, men som den gode far og mand man jo er, kommer der hele tiden gode råd om hvordan man lige skære sådan et terræn. Så er det jo bare brand ærgerligt at klovnen selv jokker på en sten og wupti… så er højre ankel i 90 grader 🙁
Klovnen kunne godt mærke at den skulle man hverken ned at sidde med, eller have skoen af, for så var det da helt sikkert at man skulle rides ud på et af de æsler/muldyr der var i kløften. Nu var der endnu længere til de 18 km, men det var ikke noget der blev snakket om 🙂
Det satte desværre en dæmper på løbeturene om morgen på Kreta, men med lidt isbehandling et par gange om dagen og lidt lokal medicin (Mythos) var 3 dage nok, så var det igang igen men på lavt blus.
Skaden er overstået efter endt ferie og nu er der fokus på den forhåbentlig store oplevelse til Athen marathon i november med Ole Thorning Jacobsen. Jeg skriver oplevelse, for det bliver ikke et marathon hvor jeg prøver alt hvad den kan trække, for det første kan det heller ikke lade sig gøre med min. 6-8 kilo for meget og formen kunne også være bedre, men der er lang tid til november 🙂 Hvad angår træningen prøver jeg at komme ind i en god rytme hver uge og lige p.t ligger jeg på mellem 50 og 65 km pr uge. Jeg har måske et par officelle løb i kalenderen inden Athen. Det ene er ½ marathon er københavn (september) og det andet er tæt på Roskilde (Oktober) og traditionen tro er Vestergaard Company eller Elefantmændene men igen som V.I.P til mandehørm i Hillerød, så der er nok at se til på løbefronten.
Så er der lige det med plejehjemmet, det er der måske nogle der syntes passer meget godt 🙂 Men det kniber stadig med bevægeligheden i og omkring mit ar på halsen/hovedet og efter lidt køreren rundt i systemet er jeg nu i fuld behandling på plejehjemmet og rehabiliterings center Trekroner. Jeg afventer også besked om behandling for noget der hedder Freys syndrom og det er gustatorisk sveden, og er en kendt komplikation efter kirurgiske indgreb på ørespytkirtlen. Lige nu er der ca.3 måneder til den næste kontrol og nu skal det ikke lyde forkert, men jeg glæder mig faktisk til jeg skal til den, for kontrol kan også give tryghed.
Vi ses derude og der kommer snart nyt 