Løbetest!! Hvorfor fanden nu det?

Løbetest!!!! Hvorfor fanden nu det??

Ja hvorfor nu det. Nu har jeg rundet de 10 år med løb, og jeg har altid godt kunne tænke mig at få taget en løbetest eller VO2 max test, ja kært barn har mange navne, man kan også kalde det “løb til du brækker dig”  🙂

Ved at være klar til løbetest

Min gode kollega Palle Kristensen havde fået et gavekort ind til Danish Sport Academy i fødselsdagsgave, og da han sagde det, ville jeg med, nu skulle det være. Vi fik en tid inde hos Brian Dåsbjerg i Rødovre torsdag i uge 6. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde af forventninger. Jeg syntes min form var nogenlunde, og der sammenligner jeg ikke formen fra år tilbage desværre, men syntes det gik okay lige p.t med pil opad.

Palle var den første på løbebåndet, mens jeg kunne gå rundt og snakke lidt med Brian Dåsbjerg (Danish Sport Academy) hvor han forklarede de forskellige ting og lure løbegrafen fra Palle af, samt drikke et par kopper kaffen inden det blev min tur.

Palle giver den gas 🙂

Testen er bygget op i 2 faser. Den første er sub testen og derefter max testen som er den mange kender på at folk er helt brændt ud når du er færdig. Jeg skulle starte i 11 km/t og det gør man i 5 min. Derefter bliver båndet stoppet i få sekunder, til lige at sige hvor du ligger på (Borg-skalaen, se fig.) og så et prik i fingeren, for at måle laktat (mælkesyre) og så var det i gang igen.

Borg-skala bliver brugt til at vurdere sig selv efter hver 5 min på sub testen

Denne gang var det op på 12 km/t eller på en anden måde 5 min. pr. kilometer. Det her er som sådan ikke noget problem, og det burde det heller ikke være på det her tidspunkt, men man skal jo have alle tallene, på alle niveauer. Det er sådan noget som pulsen, VO2 (ilt optagelse) og løbeøkonomi, det er det sub testen går ud på.

5 min. gået, prik i fingeren til laktat, hvor er du på Borg-skalaen, og op på 13 km/t. i 5 min. mere. Jeg syntes selv jeg havde fået en god rytme på løbebåndet. Nu er løbebånd ellers ikke min stærke side, men det gik okay og nu var de første 10 min gået.

Samme procedure som før, de 5 min. var gået og nu var det op på 14 km/t. Nu kunne jeg godt mærke at jeg  skulle stramme mig an, først lyttede jeg til hvad Palle og Brian snakkede om, man er vel lidt nysgerrig 🙂 og så det med at koncentrere sig og holde fokus, og det var at kigge ud af vinduet 2 meter foran mig. Efter den her 5 min. test på 14 km/ var min borg-skala på 15. Det hedder “anstrengende” og jo bevares, men hvornår er det ikke det. Og da Brian syntes det så godt ud og han gerne ville prøve en 5 min test mere for lige at få det sidste med, kunne jeg jo godt regne ud det var 15 km/t eller 4 min. pr. km.

“Er du frisk nok på det??” blev der spurgt… Ja da, selvfølgelig!! Prik i fingeren og videre. Det gik faktisk fint. og jeg sluttede sub testen af efter 5 min. og i alt blev det til 25 min med stigende tempo og en masse tal jeg ikke lige kunne overskue på det tidspunkt.

Da Palle og jeg var kommet ind til Danish Sport Academy havde vi nævnt at vi skulle løbe ultra løbet Fyr til fyr på Bornholm d.22 april 2017, og det var der kun ca 2 ½ måned til. Brian ville prøve at guide os ud fra testen og give os hans synspunkt på hvordan vi kunne optimere vores træning/form ud fra testen.

Jeg havde fået en pause på små 5 min efter sub testen, og nu skulle jeg til max testen. Brian sagde at man skulle starte der hvor man slap på sub testen, og for mig var det 15 km/t !!! Nu havde jeg lige set Palle give den gas på båndet og jeg viste at efter 1:45-2:00 ville båndet stige med 2% og igen og igen og igen, indtil man overhovedet  ikke kunne mere. Så 15 km/t syntes jeg var hurtigt, så jeg fik forhandlet mig frem til 14 km/t hos Brian, men som han sagde.. 1 km/t betyder ikke noget for mig 🙂

Jeg kom i gang og nu var det bare om at give sig helt ud. Jeg kom op på 2% og 4% nu skulle jeg lukke alt ude kunne jeg mærke. Hen mod de 6% og stadig i 14 km/t syntes jeg at jeg havde sådan nogle store Anders and fødder der bankede ned i båndet og det blev bare tungt. Brian gav peptalk, og jeg kunne mærke at masken man iøvrigt havde på under hele forløbet blev lidt mere våd end tidligere. Nu var det 6% og stikket var ved at være trukket ud og efter 6:15 på båndet var det slut.

Løbetesten var slut for Palle og jeg. Vi satte os ned og Brian evaluere og briefede os kort om resultatet. Han kom med hans synspunkt om hvad vi skulle gøre på den korte tid (2½ måned) til ultra løbet Fyr til fyr d. 22 april 2017.

Vi begge havde en super fed oplevelse. Både den professionalisme og viden hos Danish Sport Academy og ikke mindst Brian Dåsbjerg var fedt at opleve, nu er det bare op til os selv at prøve de ting som der blev fremhævet. Men som han skrev efterfølgende er det ikke helt skævt, og det er jo altid rart at få af vide 🙂

 

En lille udtalelse fra Brian Dåsbjerg-Danish Sports Academy

 

Noget af løbetesten på papir 🙂