Ca. 5 uger skulle der gå mellem operationen og til jeg skulle begynde strålingen. Der var lige lidt forskellige ting jeg skulle igennem først. Det ene var kontrol på afdelingen inde på Rigshospitalet. Majbrit var taget med den dag. Jeg skulle have taget plasteret af og kigget det efter, og selvfølgelig spørge ind til de spørgsmål vi nu havde gået med de sidste par dage. Ud fra såret siv der stadig lidt blod og væske ud, og det fandt jeg ud af at det ville det komme til længe. Det jeg husker mest fra den kontrol var da Majbrit spurgte om jeg så var rask… Nu kan jeg ikke huske hvad den læge hedder, det skulle ellers have været Thomas Frisch men han var blevet syg, men han kiggede på hende som om hun en ude fra månen; men svaret lød “nu er det sådan med kræft sygdommen at du aldrig få en læge herinde fra til at sige man er rask, det hedder man er sygdomfri” godt så, så skulle det være på plads.

Anden gang jeg skulle derind, tog jeg alene afsted. Der skulle jeg møde de samme som før operation, altså Thomas Frisch, en strålelæge og så den læge fra Køge. De var der også godt nok var det en anden strålelæge. Thomas undersøgte mig igen og sagde det så ud som skulle, han var selvfølgelig ærgerlig over at jeg var kommet ud for den blødning plus at overlæge Niclas havde fået ramt mine nerver til munden.

 

Strålelægen kom med min handlingsplan vedrørende strålingen som jeg skulle gå til i region sjælland og som tidligere nævnt hører de til i Næstved. Jeg skulle derned til 2 forundersøgelser, den ene dag med læger og sygeplejersker og den anden dag til tryk af strålemaske samt 2 scanninger. jeg skulle igennem 34 strålebehandlinger som skulle foregår fra d. 2 februar 2016 til d. 14 marts 2016 alle ugens dage med fri i weekenden.

Samtalerne gik som de skulle den første dag nede i Næstved, dagen efter skulle jeg have tage tryk til min strålemaske, og der skal man ikke lide af klaustrofobi. For den sidder så tæt og stramt da man skal ligge fuldstændig stille, da strålingen skal ramme lige præcis der hvor de skal ramme og ikke som i gamle dage da man bare gav den gas over det hele. Jeg skulle scannes med masken på så de kunne finde stråle felterne, og det var første gang efter de havde taget tryk af den, jeg fik ikke lige lukket øjnene og da de så spændte masken kunne jeg ikke lukke dem, så stramt sad masken.

2. februar kom og jeg så allerede fra til d. 14 marts. Da jeg kom hjem fra den første stråling og jeg sad i sofaen om aftenen blev jeg dårlig og utilpas. jeg sagde til Majbrit at  hvis det her var standard så blev det en lang tur.

Igennem hele stråleforløbet, var jeg desværre mærket på forskellige ting. Kvalme og influenza symptomer. Jeg var blevet futtet godt af på min kind,øre og hals, lige stråle tingende syntes jeg var en hård en, jeg ikke har mange gode minder om.

Strålingen varer ca. 15 min fra jeg gik ind til jeg var ude igen, men selve strålingen tog kun 1½ til 2 min. 3 ud af de 5 hverdage skulle jeg også til diætist,ergoterapeut og samtale hver uge. Lige diætisten kan jeg huske, hun startede med at smide en sonde op på bordet og spurgte om jeg havde set sådan en før… næ det havde jeg ikke, men hvis jeg tabte 5% af min vægt ville jeg få sådan en i. Puha tænkte jeg, det ville ikke være mange kilo og spurgte lidt ind til det og det nu kunne passe. jeg viste jo at jeg nok ville få affald stråler ind på min hals og samtidigt med af jeg ikke var helt frisk, så kunne man hurtigt smide 5 % og jeg havde også tænkt mig stadig at løbe, eller det havde jeg lovet mig selv. Jeg prøvede at sige at lige p.t vejede jeg måskenok 8-10 kilo for meget, men svaret lyd bare at det var den vægt man var kommet ind i som man tog udgangspunkt i.

Igennem strålebehandlingerne havde jeg rigtig mange venner og familie med derned. Det var jeg utrolig glad for, både for at de kunne sætte sig ind i hvad det var for noget det der stråling og også for at holde mig med selskab. Så hvis jeg ikke har fået sagt det, så mange tak for det alle sammen 🙂 Og det er en kæmpe opfordring til andre der skal noget lignede igennem.

D. 14 marts kom og den sidste strålebehandling skulle overståes, Majbrit var taget med og inde på stuen havde de rejst et lille flag.

Der er et afsnit om senfølger ude på forsiden, der kommer jeg lidt ind på hvad der skete med mig efter jeg var færdig med den sidste behandling.