I 2013 fik jeg den ideen om at stille op til 100 miles på Mors i Nordjylland, jeg havde trænet godt op til og følte jeg var klart, selv om jeg ikke vidste hvad jeg gik ind til. Desværre gik det sådan, at vejret kan man ikke gøre så meget ved. Et kraftigt regnvejr gjorde at jeg ikke kunne gennemfører løbet, plus der  nok også var noget andet både mentalt og fysisk der desværre ikke harmonere sammen. Så jeg tog en beslutning om at droppe ud ved 100 km.

Nogle få dage efter havde jeg en snak med min kone Majbrit, og skuffelsen var så stor at jeg sagde at det var slut med ultra løb. Nu skal man jo ikke tro på alt hvad der bliver sagt 🙂 og jeg deltog allerede i 6 hour run ultra løb i Albertslund måneden efter.

Men det var stadig den 100 miles der gav mig uro i knolden. Tankerne gik resten af året og i starten af 2014 tog jeg en beslutning af der skulle flueben ved 100 miles around the isle of Mors.

Træningen har jeg altid taget som det kommer og passer ind i kalenderen, selvfølgelig var jeg klar over at der skal mange km på kontoen, og det var der også op til løbet i 2013, men jeg ville måske prøve flere “kortere ture”  men stadig de samme km. Det kom ikke helt til at passe, for det blev til 5 marathon og 5 ultra marathon inden Mors.
Sommeren gik og træningen forløb sig også som jeg syntes den skulle, man er altid lidt i tvivl og det nu er nok og rigtig osv, men det er bare et hovedproblem eller man kan også kalde det mental træning.

Vedrørende skader har jeg haft nogle problemer med den vestre Balle i lang tid, faktisk siden november 2013 , men i løbekredse er det åbenbart en meget normal skade, og efter alle mulige forsøg på at finde en løsning på det havnede jeg hos en fysioterapeut i Roskilde. Han gav hurtigt en diagnose, du har en skæv bækken og ballen er kun en følge skade. Bækken tænke jeg, det er sgu da kun noget damer får ? Men nej det var det ikke, men min fysioterapeut fik hurtigt mig på banen igen, faktisk så meget at jeg hurtig stoppede igen hos ham. Det her var først i foråret og der var jo lang tid til d.13 september, så ingen problemer. Men med 3 uger til start kom det igen med lynets hast, og så var gode råd dyre. Fat i min fysioterapeut igen, og der var det den hårde tale med det samme, du har 3 uger til at få mig klar !!!! Ingen problemer jeg skal nok få dig klar. Jeg fik nogle behandlinger med syntes ikke der var de helt store fremskridt og med 10 dage til start kunne jeg næsten ikke løbe, så er 160,9 km altså langt. Med de ryg/balle problemer kom jeg meget lidt ud og løbe og så kortslutter det også i hovedet, rent mentalt. Nu skal jeg ikke være fortaler for piller, men jeg kom på en 3,5 dags pille kur og vupti væk var det. Et par dage efter pille kuren var den desværre gal igen, og der besluttede jeg at tage pilleglasset med som backup (ikke et råd jeg giver videre)
I 2013 var jeg taget til Mors alene, det var en af de erfaringer jeg tog med mig, det skulle jeg ikke være i 2014. Og da min gode ven og løbekammerat Jesper Ølsgaard tilbyd mig at supporte mig rundt på øen var jeg ikke et sek. I tvivl…. Det måtte han meget gerne.
Det blev fredag d.12 og vi drog mod det store Jylland og tog færgen mod Århus . Kaffen blev indtaget og ren afslapning, og da vi endda kørte af færgen var det med Jesper bag rattet så jeg kunne tage en lille nap på vejen mod Mors, da jeg trods alt havde været på job siden kl. 06:00
Jeg havde booket en hytte på sallingsund færgekro
Der overnattene jeg også i 2013 et smukt og dejligt roligt sted med kun 10 min kørsel til vandrehjemmet i Nykøbing Mors .
Kaffen var lige sat over da vi fik besøg af Thomas og Mona Grundsøe, de boede på kroen og vi aftalte at mødes på vandrehjemmet ved 19 tiden for at hente startnummer, de samme tanker havde Niels Høg Henriksen og Peter Leisted,  og da vi ikke havde fået noget at spise røg vi sammen downtown og fik os et måltid mad. Vi mødte også Sirus Aghajari men han havde fået lusket noget mad ud af vandrehjemmet hvor han iøvrigt også boede. På vej hjem måtte jeg havde en Tuborg Classic med hjem for at falde godt i søvn og få nerverne lidt i ro.

Lidt stresset var der først morgenmad 7:00 på kroen, der var nogle stykker der skulle løbe og de var om klædt fornær undertegnet, og da vi absolut skulle være på vandrehjemmet for at køre med bus 8:10 mod torvet, var det lidt stresset når der også skulle klemmes et par toilet besøg ind, men det flaskede sig og vi kom til torvet og var klar til præsentation af alle løbere.
Som ren amatør er det en stor oplevelse at prøve at komme i rampelyset på den her måde. Alle løber bliver præsenteret en efter en og bliver klappet ind over torvet, en sjov oplevelse. Gps’eren blev monteret på armen, noget der ikke påvirkede mig sidste år, så det regnede jeg heller ikke med at det ville i år, så på med den, og starten gik sharp 9:30 og afsted var 73 deltager til 100 miles på Mors.

Jesper ville køre ud til 10 km mærket da han lige skulle ha handlet til de næste mange timer, jeg havde stukket 2 gel i min side lomme på mine fusion tri tights (korte)  der er en lille pude i røven, men den mærker du ikke. Det var bare en “selvfølgelig skal man bare ha dem i lomme ting” med de gel, for det var min plan at hver 10 km at få et skud sukker. Vi startede også med at løbe 2 omgange i bymidten for at tilskuerne kunne få os godt i gang, det var så super fedt at se en hel by bidrage så meget til dette løb. Butikkerne havde ens trøjer på hvor der stod “vi bakker jer 100% op” og så gik det ud af byen.

Jeg kom ret hurtigt til at løbe alene, men det rørte mig faktisk ikke, tænkte at der skulle nok komme og går nogle de næste mange timer. Jeg mødte Jesper ude på vores aftalte 10 km, og han var på pletten med om jeg manglede noget, jeg fik en gel af ham og gemte de 2 jeg stadig havde i lommen, og af sted igen med det samme, han ville kører 10 mere frem for så at være der hver 5 km, mener faktisk også jeg fik en banan da jeg allerede var blevet sulten.

Ude ved 20 fik jeg mine ting som jeg nu ville ha, altså en gel, saltstick og en stump banan jeg følte det gik meget godt, det skulle det fandme og gerne med 140 igen, men allerede 5 km længere fremme var der lidt knas med venstre skøjten, og jeg tænkte det kan bare ikke være rigtigt, det var sgu for tidligt. Men nede under foden på ydersiden gjorde det naller, men jeg prøvede at skyde det væk. Der var et nyt stykke at løbe på i forhold til sidste år og det var ikke asfalt jeg sagde til mig selv at det var et fedt stykke, da jeg elsker at løbe på trailspor og det måske hjalp på min fod (det gjorde det ikke) men jeg nyd det alligevel.

Jeg kom til det næste depot, og hvad ser jeg der, Jesper med indbundet knæ !! stået på røven ud af bilen og var den første lægestablen fik under sine kærlige hænder, men han var okay 🙂 jeg brokkene mig lidt på det depot ikke af Jesper men af mig selv, men fik selvfølgelig bare af vide “vi ses efter de næste 5 km”. Da vi kom ud til de 40 skulle vi ud på det lange stræk til feggesund og tilbage igen, det er godt nok kun 2,5 ud og så hjem igen men man kan se hele vejen…. Puha. Det fede ved det var så man lige kunne hilse på dem der var lidt hurtigere end en selv og de havde vinden i ryggen og da solen var kommet frem på en skyfri himmel blev turen retur mega varm.

 

45 blev ramt, og jeg havde løbet lidt med startnummer 4 og det kom vi til lidt on off et stykke tid, og han kom pludselig med et lille fif han selv lige havde gjort !! Løsnet sin sko og wupti så var smerterne væk fra venstre fod. De næste km faktisk frem mod de 90 km var der de fleste højdemeter kom, dem var jeg ikke nervøs for, da jeg havde en del højdemeter på mine træningspas og havde løbet nogle at de trailløb i år hvor der også var mange højdemeter på (winter edition hammertrail- fyr til fyr-Gendarmstien og Winforce) så i enlig majestæt var det bare derud af og nyde turen, hvor Mors viste sig på sin meget smukke side, både på naturen og vejret.

Begge mine lysker var begyndt at genere mig tidligt ca. ved 40-50 km, men Jesper kom igen med gode peptalk selv om jeg bandede lidt af det hele. Når man er ude på sådan en tur ved man godt der kommer og går noget hele tiden, specielt også på det mentale, men det viste sig at det med lyskerne var kommet for at blive resten af turen.

Som jeg husker det nu, havde jeg en dejlig optur fra 70 km og måske 20 km frem. I total overskud var jeg ikke et sekund i tvivl om at det skulle lykkes at komme i mål.

Jeg havde hjemmefra tænk at første mål var de 100 km inden for 13 timer, derefter 120-130 og så kunne jeg i det mindste gå hjem. Men første nåede jeg de 90 km det var lige på grænsen til at jeg skulle have nat pakken frem med pandelampe og div. reflekser, men jeg tog 5 km mere og ved 95 var det mere end tid til at få det på.

Jeg valgte ikke at skifte noget tøj der, da jeg stadig havde varmen i de korte tight og kortærmet trøje. Nu er det ikke alt der lige står helt skrapt med kilometerne, men ved 105-110 stykker skulle jeg have noget mere varmt på. Jeg fik en langærmet fusion på samt en fusion vest. Det var ikke som i et Formel 1 team at skiftet tog 5 sekunder, men jeg var nede og sidde og så var Jesper klar med det jeg ville ha på, endnu en gang tænker jeg på hvor fedt det var at Jesper var viste hvad jeg tænkte og gjorde det bare, super fedt at have sådan en opbakning.

Det jeg også havde tænkt på hjemmefra var at jeg ikke skulle hænge for meget i baren (depotet) der var 31 depoter og et hurtigt regnestykke at gange 2 min. Så var den første time gået. Så hurtigt ind, fik det jeg skulle, og måske tage lidt med på vejen, og så af sted igen. Hver sin smag og hvad man gør, jeg duer bare ikke til at sidde ned og drikke suppe og spise en hel frokost. Det jeg klarede hele turen på var Gel-bananer-chokolade-saltstick-vand og energidrik og jo fik også en meget lille nuttellamad.

Ude på de 120-130 stykker kunne jeg godt ser at der var nogle af dem jeg ikke havde set siden starten var gået lidt ned. Det fik mig bare til at tror endnu mere på mig selv, selv om jeg havde løbet alene meget af tiden. 140 km blev nået og   nu var der sgu kun et 1/2 marathon tilbage. Jeg havde set ude ved Sallingsund færgekro hvor vi havde overnattet, at 150 og 155 km depoterne var derude.

Lige inden jeg nåede vandet og det lange træk mod færgekroen kom der et stykke med skov og det var lige inden solen stod op, jeg løb i mine egne tanker og lige pludselig kom der bare noget skygge og man tror fandme der kommer spøgelser og tager en, ja der foregår en masse i knolden på sådan en tur. Færgekroen blev nået og nu små 11 hjem. Men nu mente de så lige at der skulle være nogle højdemeter til sidst, op i skoven igen mod Jesperhus blomsterpark (viste ikke den lå lige der) og ned igen. Av av av nu gjorde det naller, men 6 km. Jesper var begyndt at køre en km frem af gange for at presse mig til at bevæge mig, og igen kan jeg Kun takke ham. Med 6 igen overhalede, ah det lyder måske også vildt med jeg gik/løb måske lidt hurtigere end ham, men det var en fra Ungarn der var gået totalt kold og havde store problemer med sine knæ, han havde været med helt fremme i feltet, så der kan man se hvor hurtigt det kan gå.

Jeg ville ringe hjem til Majbrit og Niclas da der var 5 km igen, og der var dømt lidt tudeprins i den, men fik ringet af og nu skulle jeg hjem. Vejen mod vandrehjemmet var bare lang, Jesper peppede stadig mig op og knipsede lidt billeder af en meget stolt og træt mand, nå men rundt om hjørnet og så var den der… Yessss opløbstrækningen og i mål i tiden 22 timer og 31 minutter. Jeg havde løbet 100 miles.

Der skal lyde en kæmpe stor tak til pinen og plagen for et super arrangement og en utrolig gæstfrihed og ikke mindst en høj klasse til at lave ultraløb på. Også tak til Majbrit og Niclas for at holde mig ud i et år så jeg kunne få flueben på den og alle de træningstimer jeg har fået lov til. Tak til alle dem jeg har trænet med, ingen nævnt ingen glemt og dog jeg vil ikke glemme Jesper Ølsgaard for en kæmpe stor hjælp og opbakning igennem hele løbet, uden ham var jeg måske ikke kommet i mål ?

100 Miles Gallery under menu.