Da julemanden kom med kræft!! Del 1

I november 2015 sagde min kone om jeg ikke snart skulle have undersøgt den lille “knude” jeg havde lige under øreflippen, jo det kunne da godt være blev svaret, men det er nok fordi jeg lige har været forkølet og der er et eller andet der var hævet ved den lejlighed, blev der vist også sagt og nu ser jeg lige på det, så hvis der ikke er sket noget om en uge er jeg gået til lægen.

Og der var ikke sket noget nyt, “knuden var der stadig.

Turen gik først til øre/næse/hals læge i Roskilde. Han fik kigget på den og fik hurtigt snakket problemet ned. Det var nok bare en til kalket spytkirtel eller en lille fedtknude, det er yderst sjælden der er noget ondt i sådanne tilfælde.

Lægen fik taget en biopsi, bare lige for en sikkerheds skyld og jeg fik også en tid til en ultralyd scanning på Roskilde sygehus. Det der står meget klart for mig, er da han sagde at hvis det var en lille fedtknude, så var det bare bizzz bizzz og så var den væk.

Nu er vi i December og tiden var kommet til ultralyd scanningen,  jeg var syg den dag og hjemme fra arbejde, men da det var på Roskilde sygehus og 700 meter fra hvor vi bor, kunne jeg godt lige trave derned. Lægen der scannede mig sagde ikke så meget, men man kan danne sig et indtryk, og da hun sagde at jeg ville blive kontaktet af min øre/næse/hals læge inden for kort tid følte jeg mig ikke ret tryk. Det var der også en grund til for jeg havde ikke været hjemme mere end en ½ time før han ringede og sagde jeg skulle være der nede dagen efter.

Majbrit min kone tog med, for nu var det sgu kommet lidt tæt på, men igen blev det talt ned. Du skal bare vide Per at der normalt ikke er noget galt højst en fedt knude og den er ordnet på et øjeblik BIZZ BIZZ igen….. men han ville gerne lige have mig ned til Køge sygehus bare lige for en sikkerheds skyld, plus nu var jeg så kommet under det der hedder pakken!! Og det var KRÆFT pakken.

Mandag den 14 december skulle jeg til Køge og have taget nye biopsi prøver, onsdag d. 16 skulle jeg MR scannes og fredag d. 18 skulle jeg ned og have svar.

Jeg var på arbejde d.18 december, men skulle gå lidt tidligere d jeg skulle ned og have svar, Majbrit kørte med og når vi kom hjem havde vi begge juleferie. På vej derned spurgte Majbrit mig og jeg slet ikke var nervøs, og jeg kiggede lidt på hende og sagde hvorfor jeg skulle være det, det var jo kun en lille fedtknude eller en tilstoppet spytkirtel, så nej overhovedet ikke.

Den tid vi havde gik 45 min over tid og ventetiden var lang. Sygeplejersken kom undskyldten ud og beklagede.

Vi blev ført ind på stuen, og så blev jeg  urolig. Sygeplejersken gik forvirret rundt, lægen fumlede med papirerne, men fik da sagt at jeg skulle sætte mig godt til rette og det var godt jeg havde taget min kone med!!!! så viste jeg godt hvad klokken var slået, og inden jeg fik tænkt mig om kom sætningen. Du ser sund og rask ud og det er du som sådan også, med du har fået KRÆFT.

Du har kræft i ørespytkirtelen  og skal møde på Rigshospitalet på Mandag.. Puha nu gik det stærkt.

Juleferien blev ændret til en sygemelding på et split sekund, hvad fanden skete der lige der… jo Julemanden kom med Kræft, det var bare ikke en gave jeg ville have. Den skulle byttes!!!!

Forsættelse følger….img_2333

 

 

1457445966_instagram 1457446008_twitter 1457446010_facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *