Da raseri blev til en passion for løb

Jeg har altid dyrket sport. Fodbold, badminton og faktisk også lidt småløb sammen med min bror Ole da jeg var i de unge dage, det var rundt i lokalområdet og nogle gange til E-løbet i dyrehaven. I sommeren 2007 skete der noget som faktisk ændrede mig. jeg fik en ny fritidsinteresse, jeg var bare ikke helt klar over det i nu.

sommeren 2007 havde mine kone Majbrit og vores lille søn på det tidspunkt Niclas (3 år) lejet et sommerhus ved sjællands odde. Vi havde selvfølgelig glædet os som man nu gør når man skal op og slappe af og nyde hinanden. Vi havde faktisk givet den lidt gas på prisen, da vi gerne ville have lidt ekstraordinær.

Men da vi kom derop var sommerhuset i så dårlig forfatning at man troede det var løgn. skimmelsvamp, stikkontakter og ledninger der stak ud af væggen, møbler der var ødelagt og lå i en lille bunke i hjørnet, generelt møg beskidt og manglende udstyr. Resten af den første dag gik med at være i kontakt med udlejnings udbyderen, som var en af de store. Der kom også en medarbejder for lige at kigge på det, men da hun havde afleveret den manglende kaffemaskine kørte hun hurtigt igen. Vi blev enig om at blive der natten over, men næste morgen pakkede vi alle vores sager sammen igen, og så var den uges ferie slut.

Da vi kom hjem dagen efter lå jeg i telefonisk kontakt i lang tid med selskabet, for enten at få noget nyt eller i det mindste at få vores penge tilbage. Vi fik vores penge tilbage men der gik et godt stykke tid.

Nu var jagten gået ind på at finde noget andet resten af ferien, men det var ikke så nemt, og der var så mit raseri blev for meget for fru Jensen. Hvis vi skulle have en bare nogenlunde  ferie resten af tiden , mente hun godt jeg kunne tage en løbetur for at rase af. EN LØBETUR sagde jeg, jamen for pokker, jeg ejede ikke en gang et par løbesko.

jeg viste min svoger Poul løb, så jeg ringede for at høre om jeg kunne låne et par af hans de gamle, og det kunne jeg.

På med de gamle løbesko og så der udad. Det blev til en 5 km og jeg husker stadig hvad vej jeg løb og jeg løber den stadig og tænker tilbage på den tid. Da jeg kom hjem havde jeg fået friske tanker i hovedet og vi fik en god ferie plus der var kommet et nyt mål, Copenhagen marathon 2008!!!!!

Et par gamle slidte lånte sko, var med til at kickstarte min passion for løb
Et par gamle slidte lånte sko, var med til at kickstarte min passion for løb

1457445966_instagram 1457446008_twitter 1457446010_facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *