Rehabilitering i Nyborg uge 14

For et lille stykke tid siden, da jeg sad og kiggede på facebook faldt jeg over et opslag fra Roskilde lokalforenings kræftensbekæmpelse. Det handlede om et rehabiliterings ophold, og som overskriften sagde “Tilbud til unge kræftramte – intens uge med træning, viden og samvær” det lød spændende 🙂

Opslag fra lokalforeningen Roskilde kræftens bekæmpelse på facebook

Linket fik et tryk, men da jeg allerede nåede til linie 2…… PIS, det var mellem 18-40 år. Arhhh for pokker kunne det være rigtigt!!! Nu var man åbenbart kommet op i alderen så man ikke engang går under “ung” mere.

Nå men jeg fik skimmet siden over alligevel, og sørme så om der ikke stod at man også kunne komme på det som en gammel mand 🙂 Nu blev det interessant igen og jeg fik læst hvad det gik ud på og om det kunne være noget for mig.

Hvad er rehabilitering for noget? Hmm, ja jeg stillede faktisk mig selv det spørgsmål, jeg havde en fornemmelse af hvad det var, men helt specifik og konkret var jeg ikke sikker på hvad det var. Så skal vi ikke bare prøve at slå det fast en gang for alle, for mange af dem jeg har snakket med og sagt at jeg skulle på sådan et ophold og også efter jeg er kommet hjem, er heller ikke helt klar over hvad det er, selv om der er mange der gerne vil kloges på det.

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”.

For mit eget vedkommende har jeg overhovedet ikke problemer med min fysiske udfoldelser, og ikke nok med det, så forsvinder alle mine senfølger og meget andet også når jeg dyrker sport, men nok om det, det har jeg skrevet om tidligere i bloggen om senfølger. Der hvor mine problemer rammer og har gjort længe er på de psykiske reaktioner, så kan det godt være jeg kan løbe 10-20-30-40… km :-), men der er også meget bag ved det ydre, og der halter det noget.

På hjemmesiden var der et eksempel på hvordan en uge kunne se ud på sådan et ophold. Og der var ingen tvivl om at det ramte mange af de punkter jeg gik/går og tumler en del med, nu blev det endnu mere interessant.

Eksempel på et uge skema

Selve rehabiliterings opholdet er i Nyborg. Opholdet er på 5 dage og 2 dage opfølgning 12 uger efter. Det der ramte plet for mit vedkommende på uge programmet var: Senfølger, psykiske reaktioner, forandringprocesser, motiontest, træning og noget af det mest vigtigste at være sammen med ligesindet. Og nu her efter jeg er kommet hjem fra de 5 dage, har jeg virkelig fundet ud af hvor meget det betyder.

Jeg fik selvfølgelig inddraget Majbrit ind i det, og der var selvfølgelig opbakning til det, som der har været ved mange andre ting i det her forløb, så det var bare i gang med at udfylde papirerne, og afsted til min egen læge der også skulle give et stempel og kigge det igennem, inden ansøgningen kunne komme af sted. 2 dage efter jeg havde sendt dem mod Nyborg, kom svaret:

” Kære  Per Gregers Jensen.

Vi har modtaget din henvisning til et rehabiliterings ophold, og det er med glæde, vi tilbyder dig et ophold i uge 14 den 3 – 7/4   2017 med 2 dages opfølgning den  22 – 23/6  2017.”

FEDT!!!! var den første tanke… og så kom den anden tanke meget hurtigt bagefter, var det nu det rigtige ? har du brug for det ? hvad nu hvis der ikke er nogle på din alder ? din fysik fejler jo ikke noget osv osv…… nu gik det først stærkt oppe i toppen af potten, til jeg endelig fik rystet klodserne på plads!! GU fanden har du også brug for det Per, din hjerne er jo konstant på overarbejde derfor gik du til psykolog og derfor har du også brug for stadig at få nogle flere værktøjer til at komme endnu tættere på normal, samt møde nogle der måske har det som dig ? afsted med dig 🙂

Uge 14 kom, og jeg skulle af sted med toget fra Roskilde mod Nyborg. Det tager kun en lille time med toget, men nu er det jo DSB så alt er muligt 🙂 Og da toget stoppede lige efter tunnelen ved Storebælt pga. signalfejl var første tanke, der røg den taxa som skulle hente mig ved stationen, men nej kun 10 min. venten og så var der fart på igen, og alt gik planmæssigt, Jeg sad i taxaen mod rehabiliteringen (Første skoledag)

Sikke en modtagelse på Rehpa som iøvrigt ligger som en lille fløj på Nyborg sygehus. Der var ansatte over det hele, der bare ville gøre alt for vi fik en super modtagelse. Der var også kommet andre deltagere, så da alle var ved at være på plads ved 10 tiden kunne vi gå i gang.

Vi fik hver vores mappe med vores personlige uge skema!! Mit så sådan her ud.

Mit personlige uge skema

Dag 1 gik simpelthen så stærkt, og inden jeg fik set mig om skulle vi til den obligatoriske præsentations runde, den lå som noget af det sidste på programmet den dag, og efter den var det mod indkvartering på Nyborg strand hotel. Der er ved at blive renoveret værelser på Rehpa, så deltagerne kan bo på stedet, men da de ikke er færdige, må man jo bide de 1,8 km i sig ved en frisk gåtur :-), og så er man på det dejlige sted meget tæt på Storebælt og en skøn udsigt fra morgenmadsbuffet ud over vandet. Da jeg kom “hjem” efter dag 1, kunne jeg godt mærke at der skulle frigøres nogle tanker, så på med løbetøjet og en skøn tur i fantastiske omgivelser ved vandet.

Udsigt over Storebælt i super vejr 🙂

 

At starte dag 2 op med at sidde og spise morgenmad på Hotel Nyborg strand, i ved med bacon, æg og hele svineriet 🙂 og så kigge ud over Storebælt med broen i baggrunden og total blå himmel, så er vi lige som i gang 🙂 Vi boede som sagt 1,8 km fra Nyborg sygehus, man kunne vælge at låne en cykel, gå eller bil hvis man var i sådan en. Jeg havde valgt at gå hver morgen og hjem igen til hotellet. Jeg fik også løbet de 4 første dage, plus det motion på rehabiliteringen, så det var ikke det jeg manglede i den uge.

Hver morgen startede vi med morgensang, super fedt at starte dagen sådan. Vi var 20 stykker på holdet, men der var desværre en der måtte tage hjem efter få timer, så 19 deltager. Vi var som regel delt op i 2 grupper, både ved kræft og psykiske reaktioner, kost og fysisk test bare for at nævne noget.

På sådan en uge, arbejder man på højtryk, ikke mindst i hovedet, derfor var det så vigtigt for mig at komme ud at løbe hver dag efter dagens program, jo jo og selvfølgelig også for stadig at holde km tallet oppe, så træningen ikke gik helt i stå mod ultraløbet fyr til fyr på Bornholm.

Jeg så frem til alle dagene, men torsdag var ikke helt tosset. Først en gang træning efter vores trænings dagbog samt et oplæg om motivation og effekt af træning om formiddagen, og så prikken over I´et MASSAGE 🙂

Nu skal det her heller ikke blive for langhåret, så detajlen på hver dag slipper i for.

Selv om jeg var lidt usikker på hvad det var jeg gik ind til, havde jeg selvfølgelig nogle forventningen og forhåbninger, og det kan jeg med glæde sige at alt blev opfyldt.

Jeg fandt hurtigt ud af at snakke sammen med ligesindet gav helt vildt meget. uanset hvad for en kræft form man havde været ude for, så samlede alle de samme ting sig bare på midten. Vi havde 2 walk and talk ture hvor vi var sammen 2-3 stykker som var så givtige og vi havde kun kendt hinanden i få timer på den første tur og knap 5 dage på den anden.

kolonihaver ved voldgraven nær Rehpa 🙂

På den her uge har jeg fået så meget med i rygsækken. Jeg har snakket om psykiske reaktioner-senfølger-træning-forandrings processer-kost-ligesindet og ikke mindst har vi grinet og grædt, men mest det første og det har været så fedt. Vi var alderen fra 45 til 89 år og det var overhovedet ikke nogen hindring. Jeg glæder mig allerede til at komme igen på vores 2 dages opfølgning i juni.

Da vi havde lavet vores kondi test om tirsdagen, fik vi også en trænings dagbog. Den er allerede flittigt brugt og det gode ved den er at alle på hver deres niveau kan bruge den, og afhjælpe forskellige problemer i hverdagen, samt det at få velvær ved træning.

Min trænings dagbog frem mod opfølgning i juni

Først og fremmest vil jeg takke alle de dejlige mennesker jeg mødte den uge. Tak til alle ansatte på Rehpa 🙂 Tak til alle deltagerne i er sgu skønne 🙂 vi ses til juni.

Hvis jeg ikke ved et tilfælde var “snublet” over det link til Rehpa på Lokalforeningen Roskilde kræftensbekæmpelse, havde jeg nok aldrig fundet ud af at der er sådan et ophold for kræftramte. Så tak for det.

Jeg vil på det kraftigste anbefale et ophold på Rehpa i Nyborg, hvis du eller en du kender har været ramt af kræft. Vi var kun 3 mænd på holdet, så der er ingen tvivl om, at mænd stadig tror det at lidt macho at klare det her selv, det er noget pjat!!! kom nu af sted.

Håber der er mange der i fremtiden vil få glæde og hjælp af Rehpa 🙂

 

1457445966_instagram 1457446008_twitter 1457446010_facebook