Efter vi kom hjem fra Køge hospital fredag d.18 december  2015 med kræft dommen i rygsækken blev juleferien aflyst. Jeg blev sygemeldt fra jobbet samme dag og nu skulle vi bare have weekenden til at går inden jeg skulle møde på Rigshospitalet mandag d. 21 december.

Vi fik ringet lidt rundt den fredag og nogle gode venner kom for at snakke og der gik lidt rødvin i den.

Mandagen kom og jeg viste faktisk ikke hvad det var jeg gik ind til. Jeg skulle ind til overlæge Thomas Frisch på øre/næse/hals afd. og det var også ham der skulle operere mig. Majbrit var ved min side, og da vi blev kaldt ind var vi ikke alene med Thomas. Der sad også en strålelæge fra Næstved sygehus og en overlæge fra Køge sygehus. Thomas Frisch gik først min scanning igennem og mine prøver og fortalte hvilken type kræft det var. Min type var ” Højmaligne (ondartede) adenoid cystisk karcinom”  Det er en meget sjælden kræft form hvor der kun er ca. 50 tilfælde om året. Han gennemgik hvad operationen ville være og hvad risikoer der kunne være ved den. Der hvor tumoren sad var også midt i et krydsfelt af nerver, så han gjorde mig opmærksom på at der kunne komme på tale at nogle af dem ville blive brudt, og det var nerver til mund,øre,øjne,næse osv der var i farezonen.

Strålelægen kom også på banen, hun sagde at typisk ved den type kræft jeg havde, der ville det blive omkring 30 strålebehandlinger, den sidste overlæge fra Køge var “bare” med for at kigge med over” skulderen”.

Hvornår jeg så skulle opereres ?  Thomas Frisch sagde at jeg kunne komme til d.23 december!!! og jeg var klar, og så alligevel ikke, jeg havde ellers været stor i slaget hjemmefra, og sagt at jeg ville hoppe på ligegyldig hvornår det skulle være. Hvis alt gik efter planen kunne man allerede komme hjem dagen efter, men selvfølgelig var der en chance for at man ikke kunne og så skulle jeg sidder derinde på en juleaften og det var jeg ikke så meget for. Men jeg fik også et forslag på d.29 december, men jeg kunne ikke bestemme mig, så vi fik 5 min. ude på gangen Majbrit og jeg, og vi blev enige om at nu holder vi jul sammen og fik det bedste ud af det og så tog jeg operationen  d. 29 december.

Jeg skulle møde ind d.28 december for at snakke med en narkoselæge og jeg skulle have min seng og blødprøver skulle der tages, og så måtte jeg faktisk godt tage hjem igen. Men jeg havde besluttet at blive derinde og overnatte fordi jeg var den første der skulle på operationensbordet så jeg skulle tidligt op og rent mentalt så har jeg det lige som til et løb at forberede mig i hovedet hvad det er jeg skal igennem, derfor blev jeg derinde.

Dagen kom og jeg var klar til operationen, når man er den første skal man åbenbart gå derind, det var fint nok for mig lidt motion gør vel ikke noget 🙂 jeg havde fået lagt droppet på stuen, så narkose lægerne gik i gang med det samme og inden jeg fik set mig om var jeg væk.

4 ½ time efter var det slut, jeg vågnede op inden på opvågningstuen og der skulle jeg ligge en lille times tid, Majbrit og Niclas var der til at tage i mod mig da jeg blev kørt ind på stuen igen. Jeg havde fået en dræn slange ind oppe ved mit øre og det var lige som den der var udslaggivne for hvornår jeg måtte komme hjem.

Overlægen Thomas kom ind på stuen og fortalte mig og operationen. Det var en tumor på 3×2,5×1,5 cm så en pæn stor en. De havde også fjernet 43 lymfer. Det gode var at ingen af lymferne  var ramt, tumoren havde godt nok været helt ud til vævet men ikke i vævet. Der var skåret nerver over til mit øre og kind. så alt i alt en okay operation, set fra hans side af.

Så var der det drænet som sad i en slange bag øret og ned til en dunk der hang på maven og det er ikke den dunk i nok tænker på 🙂 Der skulle blodet gerne skifte til klart væske inden for et døgns tid og derefter kunne man komme hjem, hvis der ellers ikke var noget. og den 30. december om eftermiddagen sagde de at nu kunne jeg godt tage hjem.

Min gode ven Peter havde lovet at hente mig og jeg glædede mig bare til at kommer hjem og holde nytår hos Peter,Rita, Emma og Gustav i Måløv og slappe lidt af med Majbrit og Niclas. På vejen hjem var jeg noget træt og da vi var halvvejs hjemme følte jeg mig heller ikke ret frisk. Der kom også nogle små dråber blod oppe fra såret, men hvad pokker det var jo også helt frisk tænke jeg. Vi kom hjem og nu ville jeg gerne have en øl med Peter som tak for hjælpen. Peter stak af igen, og jeg havde kun drukket et par slurke af øllet da jeg sagde til Majbrit at den var ikke så god!!

Mit hovedet begyndte at hæve meget inden for kort tid og det blødte mere og mere, jeg gik lidt i stress mode og vi blev enige om at ringe ind til afd. på Rigshospitalet. Jeg fik af vide at jeg skulle komme derind med det samme. Peter var lige kørt og var på motorvej den forkerte vej så jeg måtte ringe til min anden gode ven Ole, der stod og lavede mad men han var klar inden for 10 min. Så tænker man hvorfor pokker jeg ikke ringede til 112, ja det tænkte jeg ikke på og så var jeg også bare havnet i køge!!! og det er sgu rigtigt…

Jeg kom ind på afd. og hurtigt ind på en stue. De var faktisk igang med stuegang, så der kom hurtigt en læge og jeg skulle have drop i med det samme. Jeg var ved at blive god kold og rystede, så de kunne ikke ligge droppet, mener på et tidspunkt at der stod 4-5 stykker og prøvede på skift, indtil den samme læge tog over og fandt en åre hun kunne bruge. Der kom nu en overlæge og kirurg ved navn Niclas, og der var ingen tvivl, du skal på operation bordet igen der er sprunget en arterie oppe i hovedet!!!

Så d. 30 december hen på aftenen var det under kniven igen. Problemet var bare der ikke var nogle narkose læger tilstede på afd. De var alle på traume center, men jeg skulle under kniven nu og her sagde overlæge Niclas, så det bliver under lokal bedøvelse, er du frisk på det blev der spurgt. Hvad fanden skal man sige! men jeg var ikke i tvivl, du giver den bare gas….

Blødningen sad selvfølgelig helt oppe ved  tindingen og da han startede nedefra med at åbne det “gamle sår” mit hovedet var fuldt med blod i den side, så det var svært for ham at finde det, og da han fandt det var det et lille hul på omkring 2 mm men når det bare står og pipler så bliver hovedet hurtigt fyldt og trykket var stort i halsen og hovedet.

Han ville brænde det sammen, og hvorfor jeg ved alt det her er jo fordi jeg fulgte med hele tiden pga det kun var lokalbedøvelse. Desværre når nu man åbner for anden gang inden for så kort tid er at alt det der var klart og fint første gang, er at det ligner en stor fuglerede anden gang, og pludselig sagde min mund SVING og han havde brændt min nerve over til munden… FUCK.

Jeg fik suget en masse blod ud af hovedet og der blev lukket igen, sammen med en kæmpe drænslange der sad i halsen denne gang, og nu var talen “nu kommer du til at holde nytår på Rigshospitalet

Den 31. december holde jeg nytår på 7. sal inde på Rigshospitalet sammen med en anden patient jeg dårlig nok så og så de søde sygeplejesker. Og da klokken var rundet middag og jeg havde skype med Majbrit, Niclas, Peter, Rita, Emma og Gustav der var i Måløv for at holde nytår, var det godnat.

Jeg blev holdt under opsyn de næste dage og min hjemsendelse blev udsat et par gange, men den 3. Januar 2016 kom jeg endelig hjem.

Jeg nåede at være hjemme et par dage, da det lige pludselig begyndte at bløde igen.. NEJ NEJ tænkte vi alle her hjemme. Nu var jeg rigtig stresset. Jeg ringede til afd. igen på Rigshospitalet og nu kendte de mig mere end rigeligt og der var ingen tvivl, du ringer 112 med det samme og siger du skal køres ind på traumecenteret, så står vi klar!!

Jeg fik ringet 112 og de kom med det samme, men da jeg sagde at jeg skulle til Riget, var de lidt forbavset. Jo jo der er så lige noget med regional Sjælland og regional København for de samarbejder ikke bare lige sådan på tværs, men de var gode de 2 ambulancefører og drønede mig derind uden at blinke, for den skulle de nok tage på et andet tidspunkt.

Jeg fik lagt pres på i såret i modtagelsen og lagt drop igen igen, så jeg kunne være klar til endnu en operation. Gudskelov træk lægen lidt i håndbremsen og blødningen var stoppet lidt. Jeg blev kørt op på stuen og blev observeret med en times mellemrum resten af natten.

Næste morgen var blødningen stadig stoppet, og en ny læge fik kigget på det. Hun mente det nok var det gamle blod der ville ud og ikke en ny blødning, så hvis det så godt ud hen mod aftenen, kunne det være hun sendte mig hjem.

Heldet var gudskelov med mig denne gang, og nu skulle jeg hjem for at blive…og det gjorde jeg også denne gang.

Forsættelse følger…..